 |
 |
|
 |
 |
|
|
Nørlund Findus alias McGee med sine 3 nyfødte hanhvalpe
Nørlund Findus alias McGee med sine 3 nyfødte hanhvalpe
 |
 |
 |
 |
Velkommen til vores hjemmeside
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
Hvem og hvad er Kennel Emma Russell's.
|
 |
 |
 |
 |
Kennel Emma Russell's, der indehaves af Karen Berg, opdrætter Dansk Kennel Klub (DKK) registrerede Jack Russell Terrier. Vores opdræt er udpræget stueopdræt og vi har et enkelt hvalpekuld i ny og næ.
Vi bor i hus i Hørsholm, hvor hundene kan boltre sig både ude og inde, ligesom de nærliggende skove og marker giver muligheder for udfordringer til nysgerrige "Russler". Alle vores hunde har selvfølgelig deltaget i lydighedstræning fra de kunne gå på hvalpemotivationshold. Vi deltager også i udstillinger både hos Dansk Kennel Klub og hos Dansk Terrier Klub.
Vores familie består af Jon & Karen, samt vores 4 hjemmeboende hunde.
Jack Russell Terieren Iki Emma, f.d. 23.02.1998 - i daglig omtale Emma - som er stammor her i huset. Emma har fået 3 kuld i alt, hvilket vi skønner er for dennn lille tæve. 1. kuld fik hun d. 06.05.2002 med Herkules. 2. og 3. kuld henholdsvis d. 11.01.2004 og d. 31.3.2005 med AUSCH & NLCH Braperemi Whatshisname. Emma skal nu fortsat nyde tilværelsen som familiehund, overhoved for hundeflokken og en god rejsekammerat for os alle, samt være en glad mormor for sin datter's hvalpe.
DKCH & KLBCH Emma Russell's Freja f.d. 11.01.2004. Freja fik sit første kuld hvalpe d. 10.10.2006 med multiCH & VV06 Kanix Speed Wagon. Freja fik sit andet kuld hvalpe d. 08.10.2007 med franskejede multi CH Fox Mayo Land v.h. Insula Maris (Foxy), Foxy er af ren australsk afstamning. Freja fik sit tredie kuld d. 18.03.2009 med svensk ejede multi CH og brugs CH Saltisgårdens Rocket Man.
I huset befinder der sig udover Emma og Freja, Emmas hanhvalp fra 1. kuld: Emma Russell's Asterix f.d. 06.05.2002. Samt Freja's hanhvalp fra 2. kuld Edison the Bright - i daglig tale Edison eller "Lillemand".
Vores søn Mikkel har Emma Russell's Basil f.d. 11.01.2004 fra Emmas 2. kuld boende.
Frejas tævehvalp fra 3. kuld Emma Russell's Miss. Marple alias "Cookie" er udstationeret hos meget gode venner af familien.
Vi går så afgjort ind for stueavl og lægger overordentlig stor vægt på god prægning af hvalpene, så længe vi har glæden af dem her i huset. Vi lægger også stor vægt på, at de mennesker, der vælger at købe hvalpe hos os, kender til racen og ved hvad de går ind til, at de ved, at ved at anskaffe sig en Jack Russell Terrier får man en meget stor hund i en lille krop. Vi gør meget for, at den rette hvalp kommer til det rette hjem. Vi råder på det kraftigste alle vore købere til, som det mindste, at deltage i et hvalpemotivationskursus og sørger for tilmeldingen hertil.
For bedre at være rustet til opdræt deltog Karen i 2004 i DKK's Opdrætteruddannelse incl. overbygningerne. I november 2010 tog Karen den lovpligtige Hundeholderuddannelse v/ Dansk Kennel Klub. Selv om Karen har haft hund siden 1969 og vi sammen har haft hund siden 1973 er der til stadighed noget nyt at lære. Ud over konkret viden blev udbyttet af både Opdrætteruddanelsen og Hundeholderuddannelsen også et netværk med andre opdrættere, et netværk hvor vi til stadighed kan trække på hinandens viden og erfaringer. Karen deltager også løbende i kurser hos både DKK og DTK.
Her i huset sætter vi en stor ære i, at følge vore hvalpe pænt til dørs, og gør alt for at lette overgangen til hvalpenes blivende hjem. Vi er også glade for - om muligt - at følge hvalpenes videre færd og glæder os sammen med ejerne over deres udvikling.

|
|
|
 |